TYKAKTIVISME

Foto: Marie Hald

Dina Amlund, kulturhistoriker og tykaktivist, giver en introduktion til tykaktivismens historie, sprog og berettigelse.

Ordet TYKAKTIVIST kom på Dansk Sprognævns Nyordsliste i2019. Tykaktivisme går i sin enkelthed ud på at kæmpe for lighed og frihed fortykke mennesker, som lever med strukturel modstand i meget høj grad.Tykaktivismen er ikke nogen ny kamp. Den er over 50 år gammel. Kropspositiviteter heller ikke et nyt spritnyt fænomen, selvom mange tror, den er opstået med de sociale medier. Hvad er forskellen på tykaktivisme og kropspositivitet? Hvilke ord er neutrale og hvilke ord er diskriminerende, når vi taler om tykhed og tykke kroppe?

Derudover skal vi på en lille kulturhistorisk rejse gennem den vestlige kultur fra antikken til i dag, for at forstå hvor solidt et greb, den tykfobiske struktur har om den vestlige kultur. Du har sikkert hørt, at i gamle dage gav det status at være tyk. At tykke mennesker, særligt tykke kvinder, blev anset for at være smukkere end de tynde. Den myte skal vi se nærmere på ved hjælp af korsetter og andre typer shapewear, nonner, som sultede sig selv i middelalderen, Shakespeares fatjokes, den næsten nøgne Jesus på korset – og en granskning af hvordan skønhed er portrætteret gennem kunsthistorien.