Danske Dopha udtrykker sig gennem tilstedeværende og tændende musik. Hun har evnet at skabe sit eget udtryk med hendes tryllebindende vokal, som får afløb i den skandinaviske tungsindighed. Dopha både hvisker og kommer med store kraftudladninger til sit publikum, som uden tvivl kommer til at gå fra hendes koncert, med en følelse af, at der har været magi i luften. Hendes debutsingle September Till June giver dig en god smagsprøve på den stemning hendes koncert vil frembringe.